Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Safari tema

Safari tema

De fleste børn elsker dyr, og særligt de flotte og farlige er populære at opleve i zoologisk have. Mange børn og voksne drømmer om safari - sidde i en jeep og se elefanter, zebraer og løver i det steghede Afrika.

Nu kan du tage lidt af drømmen, og gøre den til virkelighed. Netop ved at forvandle dit hjem med et safari tema til børnefødselsdagen.

Fødselsdag med safari stil

Et safari tema kan anvendes til alle børn, og kan hurtigt justeres efter alder. Vi har et safari tema, som vi er meget stolte af, og derfor anbefaler vi vores eksklusive service og pynt.

Invitationerne

Du kan gå to veje, når du skal lave og sende invitationer afsted. Du kan købe vores safari indbydelser, som mather med dug og service. De er flotte og så medfølger der hvide kuverter. Hvis du er mere kreativitetspersonen, kan du klippe afrikanske dyr ud i pap, og skrive invitationen der på.

Borddækningen

Smid den super seje safari dug på bordet sammen med paptallerkener, krus og servietter. Servicen, som du finder hos os, er i høj kvalitet, hvor pappet er hårdt og billederne i meget skarpe farver. Du kan vælge den farve bestik, som du synes passer bedst temaet. De fleste farver passer godt, da hele temaet er meget farverigt.

Oppyntningen

Nu skal stemningen for alvor sættes. De daglige rammer skal forvandles til et safari univers. Start med at hænge flagbannere op, som er i samme stil som servicen. Fyld derefter rummet med svævende Helium balloner - både i blandede farver, men også folieballoner, som passer til resten af temaet.

Sæt prikket over i'et ved at puste store plastik elefanter, aber, zebraer, løver og giraffer op. Hæng aberne op diverse steder og stil de andre dyr rundt omkring i rummet - måske endda ved fordøren, så stemningen allerede starter der!

Når du serverer fødselsdagskagen, så sæt kagelys i, som understøtter safari temaet.

Fødselsdagslegen

For at holde den røde tråd gennem hele safari fødselsdagen, skal legen også afspejle temaet. 

Ungerne skal udenfor og på safari - måske med skattekort? Stil for eksempel de 5 plastik dyr op forskellige steder i området, hvor ungerne skal finde dem. Ved hvert dyr skal de lave eller løse en opgave. Ved rigtig løst opgave frigives en ledetråd til, hvor en gemt skat ligger begravet. Skatten er naturligvis lækre slikposer i safari partybags

Er pengepungen ikke så stor?

Du kan sagtens skabe et godt safari tema uden alt udstyret. Du kan for eksempel købe servietterne, og krusene og dermed bruge dine egne tallerkener, bestik og dug. Du kan selv klippe dyr ud i forskellige størrelser og farver, og pynte rummet med dem. Put snor i de udklippede brune aber og hæng dem over bordet. Tape udklippede løver, zebraer og elefanter fast på væggene, dørene og gulvet. Ja, det er kun fantasien, der sætter grænser her.

Rigtig god safari tur... Husk hatten, kikkerten og solcremen!