Har du brug for hjælp? Ring på 70 25 22 28 - Vi sender alle hverdage klokken 15 fra vores lager i midtjylland!

Børnefødselsdag - 9 år

Børnefødselsdag - 9 år

Hvad er det nu en 9 årig interesserer sig for, og hvad kunne være alletiders ide til en super fed børnefødselsdag?

Du ved sikkert allerede, hvad din datter eller søn interesserer sig for, men mangler inspiration til, hvordan en børnefødselsdag kan se ud. Netop ud fra han/hendes interesser.

Vi hjælper dig på vej. Find inspiration herunder, og så er du godt klædt på til et brag af en 9 årig børnefødselsdag!

Interesser

For god ordens skyld, så listes der forskellige interesser op, som en dreng eller pige kunne have! Du vil helt sikkert finde interesser som lige så godt kunne være det andet køn frem for det andet!

Drengene

  • Elektronik (iPad, Smartphone, Playstation m.v)
  • Skateboard
  • Rulleskøjter
  • Fodbold
  • Fjernstyret biler og droner
  • LEGO teknik

Pigerne

  • Cykle
  • Danse
  • Youtube musik og video
  • Trampolin
  • Indspille egne sange
  • Designe tøj
  • Klæde sig ud og sminke sig selv og veninderne

Nu har du fået lidt ideer om børnenes interesser, som hører sig alderen til. Det næste er i samarbejde med din datter eller søn, at finde ud, hvordan en sej 9 årig børnefødselsdag kan se ud!

Drenge fødselsdag

Har du en dreng, som er vild med at spille Playstation eller computer med vennerne, så forbered og hold en spille fødselsdag. Lad vennerne komme midt på eftermiddagen, så de kan sætte udstyr op og gøre klar til en rigtig gamer fest.

Om eftermiddagen skal drengene have kage og grøntsagsstænger med dip. Lidt grønt, fordi deres blodsukker helst ikke skal komme helt ud ad balance, når de er stillesiddende så længe. Du kan bage en chokoladekage, putte glasur eller overtrække den med fondant. Skær først kagen ud, som for eksempel en Playstation eller et computertastatur, og pynt den derefter.

Lad derefter drengene spille i et mørkt rum. Opstil et bord med iskoldt vand og krus, samt grøntsagsstængerne og saltstænger på et fad. Ved siden af, kan du ligge servietter, som er formet og trykt som dollarsedler.

Server hjemmelavede burgere, pomfritter og cola til aftensmad. Til dessert er der en lækker slikpose! Hvornår dagen skal slutte er op til forældrene og fødselaren!

OBS inden festen:

  • Er internet adgangen hurtig nok?
  • Alle spillere skal vide inden festen, hvilket spil, der skal spilles, så de kan forberede sig og have udstyr med efter det.

Pige fødselsdag

Inviter veninderne til en skønhedsfødselsdagsfest, hvor de kan få lagt make up og sat hår, og bagefter danse til fedt Youtube musik.

9 års børnefødselsdag med make up tema

Har du plads nok, så indret et værelse med et langt bord, som skal stå op ad væggen. Sæt spejle på væggen eller bordet og arranger stole foran. Hæng lysklæder, og spotlights op, og placer så make up og hårprodukter rundt omkring.

Anret en lille bakke med forskellige neglelakker, neglefiler og håndcreme. Det samme med forskellige læbestifter, øjenskygger, eyeliner, mascara og rose til kinderne. Sæt små kurve med vatpinde, vatrondeller og make up fjerner samt vådservietter.

Til håret skal der være børster, kamme, føntørrer, krap- og krøllejern, hårspray og hår pynt. Husk også et par forstøvere med vand i.

God ide til dig som arrangør:

  • Synes du også det er sjovt med make up og hår, så deltag med din veninde, og vis ungerne, hvordan de gør. Red deres hår osv.

Før pigerne går i gang med skønhedsdelen, skal maverne fyldes med lækkerier efter fødselarens eget valg. Pynt bordet med et make up tema, som understreger festens tema. Husk også en skøn slikpose i flotte partybags med make up design.

Rigtig god fornøjelse med festen - om det så bliver en gamer eller make up - ja eller noget helt andet!